Fredag den 4 oktober. Nå, men vi stod ret tidligt op. Ikke særlig fedt at starte vores ferie klokken otte, men det var nødvendigt fordi vi ikke lige havde nået at pakke alle tingene dagen i forvejen.. Skulle jo også lige nå at aflevere Fine, aflevere nogle stole hos Kurt, pakke bilen med de sidste af Lars´ ting, gøre rent, hente reservenøglen til Lars´ lejlighed på RTX, aflevere bilnøglerne til Karina, afslutte lejligheden i Strandgade og spise.. Og det var bare i Ålborg.. Så skulle vi til Randers for at læsse af, drikke lidt rødvin, og pakke.. Og så skulle vi jo også prøve at sove lidt.. Men klokken otte startede vækkeuret.. Og klokken halv elleve var vi på vej til lufthavnen i Århus.. Det eneste vi manglede var opvasken.. Lufthavnen i Århus er ikke det mest sindsoprivende sted at tilbringe en time, men vi fik da en smule morgenmad, og inden vi vidste af det var vi i luften.. Og nede igen.. Og denne gang skulle vi så bruge 3½ time i Københavns lufthavn.. Og der sker da en smule mere, men det er ikke lige det man synes er så sjovt, for man er jo på vej ud af landet.. Men vi fik da kigget lidt på tax-free.. Mest computer-dimser og smarte dimser til pda.. Fik en kop café latté på en café og sad med udsigt til en undertøjsmodel som blev malet af en franskmand. Og så kunne vi jo kigge på alle de mærkelige mennesker som gik forbi... Blev forresten ikke kropsvisiteret på vejen ind i flyet, men det var da tæt på.. Var lige ved at skulle efterlade computeren i Dk fordi den ikke var så hurtig til at starte.. Flyet er helt nyt.. Og det kan alt det der plejer at være på business., Egen skærm med film.. Computerspil.. Radio.. Og så er der kameraer så man kan se både fremad og nedad når man flyver.. Tjaaa... så nåede vi til USA. Da vi ankom til lufthavnen så vi åbenbart stadigvæk ret suspekte ud, for vi blev ihvertfald igen hevet til side og undersøgt. Det kan også være det var lugten der gjore det, for man lugter faktisk ikke særligt godt når man har siddet i et fly i 10 timer. For at komme ud af lufthavnen var der ca. 100 sikkerhedscheck.. eller der omkring. Næste projekt var jo så at finde AVIS så vi kunne få vores bil. Det var heldigvis ikke noget problem at finde, og vores reservation var ok. AVIS manden syntes dog det var lidt snyd, at vi havde fået det så billigt, for det kunne de ikke herovre... hurrrrra for EuroBonus... Der var mulighed for at opgradere til en lidt større bil for ca. 3 USD ekstra om dagen, men vi hold fast i den bestilte klasse B bil (de skal jo ikke prøve at prange os noget på vi ikke har bestilt... man er vel ikke gammel sælger for ingenting...*gg*) Det viste sig nu også, at bilen var rigelig stor til os. Al vores baggage kunne sagens være i baggagerummet. Bilen er en, et eller andet, som jeg ikke helt har fundet ud af endnu, men den er hvid... det har jeg set... *s* Turen ud fra lufthavnen gik også uden de store problem, men det skulle vise sig at de kom stærkt igen senere... altså problemerne. Vi kom godt nok den rigtige vej ud, og kom vist også mod I-5 som vi skulle, men her stoppede heldet også. Vi fik drejet forkert eet sted og kom den forkerte vej hvorefter vi fik kørt forkert et par gange mere. Og jeg skal lige hilse og sige, at man kan ikke bare vende om og kører tilbage hvis man kører forkert. Nå, men efter et par heftige diskutioner og lidt skænderi kom vi på rette vej. Vi havde bestemt os for at køre ned mod Olympia og køre ind på et Super 8 motel vi havde nogle rabatkuponer til. Vi skulle af ved afkørsel 109 og det kom vi da også. Lige da vi var kørt af I-5 så vi motel 8 og kørte ind på en tank for lige at handle lidt. Og så var det at det gik galt igen. Vi skulle "bare" lige 50 m længere ned af gaden, troede vi, for at komme ind på motellet. I stedet for at komme ind på motellet havnede vi imiderligtid på I-5 igen og var på vej videre syd på... holdda op hvor var vi tæt på... men man skal jo ikke skyde hunden før bjørnen er bidt... øhhh... eller noget i den retning. Resultatet blev, at vi kørte et kort stykke videre på I-5 og kørte af ved afkørsel 108 istedet. Her forsøgte vi så at finde tilbage til motellet... hvilket absolut ikke var nemt, men uden at sige for meget... lykkedes det til sidst (efter ca. 30 min). Vi fik checket ind på motellet og var efterhånden ved at være godt færdige efter at have været oppe i ca. 22 timer. Vi faldt vist om ved 21 tiden... Lige kort om bilen... selvom det er en klasse B kompakt bil, er der bestemt ikke noget kompakt ved den. Jeg ville jo betegne en Lupo som kompakt, men den ville de nok kalde "knallert med tag" herover. Bilen har jo selvfølgelig det hele... cruse control og AC. Dog er der ikke el-ruder og centrallås. Amerika.. Jo, det første jeg lagde mærke til som nok var meget amerikansk var en muffin.. Den havde dobbelt størrelse af dem man normalt ser i DK.. Kig en gang ind i DSB-kiosken, og gang den så med 2½.. Og så er der jo bilerne som imponerer os en hel del.. Vejret er ikke det bedste.. Regn og lidt kulde.. Men det hjælper nok når vi kører mere syd på.. Forresten. Fredag den 4 oktober har været den længste dag i mit liv.. 33 timer.. Tænk at få ni timer foræret.. Godtnok går det lige op i den sidste ende, men alligevel.. Lige nu har vi ni timer ekstra at bruge.. Lørdag den 5 oktober. Vågnede klokken halv seks.. Sikke nogle dage man får når man har jet-lag.. Man kan i hvertfald ikke ligge i senge og lumre til klokken er 12.. Så vi skulle bare ud af dynerne.. (Som faktisk er tæpper..) og så skulle vi til at planlægge de næste dage, i bad og have noget morgenmad.. Badet var det bedste.. Få vasket rejsestøvet af.. Selvom der nok var en del i sengen, for vi væltede bare omkuld uden at blive vasket.. Nå, men de rejsebøger som vi har med havde ikke det store at byde på her i omegnen, så vi besluttede at tage ind til Olympia, se lidt på byen i løbet af formiddagen, og ellers køre et godt stykke sydpå. Men morgenmaden, som bestod af bagels, appelsinjuice, kaffe, the og en avis blev spist og så var vi næsten på vej.. Indtil da havde jeg kun set fordele ved jet-lag.. Man sover ikke så længe, så man kan få mere ud af dagen, men nu kom den første negative side.. Der er ikke noget som har åbent på denne tid. Alt åbner først ved ti-tiden, så nu sidder vi på en Starbuck-café.. Drikker en kop varm kakao, skriver lidt dagbog og prøver at få to timer til at gå, før vi kan se på Farmer´ marked... Det var så farmers market... hvis man har været på Nørresundby torv en lørdag formiddag... jaaa, så har man ligesom fornemmelsen. Der var ikke det helt store at se på men vi fik da købt lidt frugt til dagen. Vi havde besluttet at fortsætte videre sydpå ad I-5 og se hvor langt vi kom. Der var ikke de helt store trækplastre på turen ned til Californien, så vi kunne ligeså godt bare køre. Nå, men vi nåede til Portland omkring middagstid og kørte ind der hvor der var skiltet med visitor information center. Det viste sig dog at have lukket om lørdagen så vi måtte nøjes med en beskrivelse fra en vældig sød tankpasserinde. Hun gav os et lille kort og fortalte os at der lå et stort mall lidt længere fremme. Det skulle vi selvfølgelig kigge lidt nærmere på så vi kørte denne gang DIREKTE derhen. Selve centeret hed Lloyed Center og skulle være Origon´s største shopping center. Det var dog også stort med både skøjtebane og jeg skal gi´ dig, skal jeg. Vi havde dog ikke så lang tid i centeret idet vi havde parkeret et sted man skulle betale for og vi havde kun småpenge til 50 min. Der var et par ret interessante forretninger i centeret men vi købte dog ikke noget alligevel. Turen gik nu videre syd på. Vi kørte et par timer indtil vi igen så et skilt med visitor information center... som før tænkte vi... det er lige noget for os. Men ak og ve, denne gang kunne vi ikke finde det. Vi havnede istedet inde på en lille mexicans resturant hvor vi fik lidt at spise. Tjeneren havde heller ingen anelse om hvor centeret kunne være henne så vi spurgte i en lille butik ved siden af. Her mente ekspedienten vi skulle lidt tilbage og til venstre men han var ikke helt sikker. Som sagt så gjort. Vi kørte lidt tilbage og fandt et stort center. Det viste sig dog at være en radio forretning, men der var dog een der vidste at centeret lå lige bag ved. Selve besøget i centeret vil jeg overlade til Pernille... *s* Hun kan nok fortælle det bedre... Vi fik en knappenål placeret på Randers på et kæmpe verdenskort.. Fik fortalt en smule om Danmark, men han var nok mest interesseret i at fortælle om sig selv.. Han var meget venlig.. Jeg tænkte at han måske kunne hjælpe os med at finde Hearst Castle.. Og i følge min reserch hjemmefra var det ikke særlig langt fra Wilsonville. Han mente ikke helt at han kendte noget sted med det navn, men han vidste om et slot i Irland som ikke var helt færdigbygget!! Efter et stykke tid sagde han, at han kendte et sted i Californien som hed Hearst castle.. Om det var det jeg ledte efter? Så om det var min dialekt, eller hans måske lidt ældre ører ved jeg ikke.. Skulle skrive i en gæstebog på en computer, så der fik han lige discuteret computer med Lars.. Så efter et godt stykke tid kunne vi så sætte næsen sydpå igen.. Resten af dagen gik med at køre.. I-5 sydpå var en firesporet motorvej, så det var da også lidt af en oplevelse.. Kørte det meste af dagen i gråvejr og regnvejr, men sidst på dagen begyndte solen at skinne.. Vi kørte næsten 400 miles.. alt i alt.. Det sidste træk tog fire timer, så vi var godt stegte da vi kom til Motel6 lige udenfor Grants Pass.. Så det var en tur fra Olympia og næsten ned til den Californiske grænse. Jeg var ret færdig da vi kom til motellet.. Jeg tror jeg faldt i søvn ti minutter efter at vi var kommet ind på værelset. Og endnu ikke nogle værelser med vibrerende seng.. Desværre. Søndag den 6. oktober.. Til lykke med fødselsdagen Anni!! Prøvede at sende en SMS til dig men vi var uden for dækning hele dagen.. Stod igen ret tidlig op.. Klokken syv var vi helt friske op på benene.. Nu skulle vi til at opleve noget.. Skulle ikke bare sidde i en bil en hel dag.. Havde besluttet os for at skulle ned for at kravle i nogle huler.. Oregon Caves.. Bare turen derop var fortryllende.. skulle op af et bjerg, så Lars´ evner som trucker kom på en stor prøve.. Troede at man kunne tage de små 30 miles på en halvtimes-tid, men med den bjergkørsel så blev det en god time... Turen ned i hulen var meget facinerende.. Selvom jeg havde troet at det skulle være en fysisk udfordring, hvor man skulle ned på knæ for at kravle rundt, så kom vi ned i en grotte hvor der havde været et bryllup.. Og hvor man ikke kunne mærke hvis der skulle ske et jordskælv.. Turen tog 1½ time.. Så stalakitter og stalamitter.. Eller er det dolomitter?.. Fandt ud af hvad der er hvad, så der var et spørgsmål mere i trivial pursuit vi kan svare på.. Så nogle flagermus dernede.. Men der var ikke så mange som man skulle tro.. De ville hellere sidde i træerne udenfor så længe der var så varmt som der var.. Og det var i øvrigt vejr til at gå med kortærmede.. Bagefter tog vi en god gåtur rundt på bjerget. En stille og rolig tur. Nåede at se fem egern.. Og de er mørke, næsten blå heroppe, og meget søde.. Men det er lidt svært for Lars at se dem.. Han skal næsten træde på dem.. Eller køre dem over før han ser dem.. ;o) Hov, hov... her bliver jeg vist lige nød til at blande mig lidt... når man går bagerst ned ad et bjerg og det lyder "seeeee... et egern" oppe foran... kan det godt være lidt svært at nå at se det. De er nemlig forholdsvis hurtige de små s....... *s* Nå, men efter vi have set hulerne og var kommet ned af bjerget igen fortsatte vi syd på ad hoved vej 199. Den var lidt mere kringlet end interstate vejen men også en del mere hyggelig. Vi kørte igen et godt stykke før vi igen gjorde holdt. Denne gang var det ved et "Wall Mart". Her skulle vi lige proviantere lidt, det skal jo til engang imellem. Havde besluttet at købe lidt brød og pålæg så vi ikke bare skulle leve af flæskesvær og cola i løbet af dagen. Nå, men det viste sig altså at de ikke havde fødevarer i Wall Mart, så vi måttet et lille stykke længere ned for at købe noget pålæg. On the road again, stadig på vej sydover. Vi nåede endelig stillehavet og skulle da lige ned og dyppe tærene... eller det vil sige Pernille skulle. Da jeg så hende i hovedet skulle jeg ikke nyde noget. Det var vist temmelig koldt. Nå, men igen skulle vi have fundet ud af hvad vi skulle. Der var ikke så meget at se i området, andet en Reedwood træer... hvilket er nogle MEGET store træere. Det er dog planen at skulle se lidt mere til dem senere på ruten, så vi brugte ikke det helt store på dem idag. Aftensmaden blev nydt på et lille "snusket" cafeteria lige nord for Trinidad. Vi hørte også på hvad det ville koste at ovrenatte på det tilhørende motel. Det kostede dog 60 USD + tax... det billigeste på vejen, sagde den flinke dame, men vi besluttede alligevel at køre videre mod Eurika. Efter 20 min kom vi da også til en lille skov af moteller og tankstationer hvor vi igen kørte ind på motel6. Mandag den 7. oktober... Idag sov vi længe, helt til kl. 7... er ikke helt kommet over jetlaget endnu, så vi går tidligt i seng og står tidligt op, men det er nu også ok. Efter et hurtigt bad gik vi ud for at finde lidt morgenmad. Menuen kom til at stå på et par blåbær muffins og en kop latte og en smuthie. Vi pakkede bilen og var på vejen igen ved 9 tiden. Vi havde haft lidt planer om at skulle ud og river rafte idag, men vi kunne ikke få fat på det sted vi gerne ville hen. Der var bare en telefonsvarer og så ville vi ikke ta' chancen. Vi startede istedet vores tur mod San Francisco. Eneste plan på turen var, at se en masse redwoods. Og jeg skal da ellers lige love for vi fik set nogle stykker. Disse redwoods er meget gamle og meget store, og meget lige, og meget levedygtige.. Faktisk så vi et træ som havde været udsat for lynnedslag, skovbrand og oversvømmelse, og det var stadig i live efter 950 til 1000 år.. Efter et lille stykke på hovedvej 101 kørte vi ind på "Avenue of the giants". Det var en lille hyggelig og kringlet vej gennem en masse STORE træer. Turen var ca. 30 miles og der var en enkelt seværdighed på ruten. "Drive thru tree" hvilket er et meget gammelt (ca. 400 år fk) og meget stort træ, som man simpelhen har skåret et hul i, så man kan kører igennem. Det skulle vi selvfølgelig prøve. På vej tilbage til landevejen stoppede vi lige i skovkanten og fik vores frokost. I skal lige høre Lars´ idé om hvorfor redwoods er så store.. Det har selvfølgelig noget med evolution at gøre.. Disse store træer er blevet så store fordi de skulle kunne overleve dinosaurne.. Det skulle være sådan at de ikke døde når dinoerne trådte på dem.. (Se om I kan stikke den forklaring..) Efter at havde set nok redwood, kørte vi så tilbage til hovedvej 101 som gik hele vejen ned til San Francisco og over Golden Gate Bridge. På turen soppede vi en en lille by der hed Cloverdale. Det var først her vi opdagede hvor varmt det entelig var udenfor. Vi have jo bare haft AC'en kørende og vidste altså ikke at det var 34°C udenfor, men jeg skal da lige love for det kunne mærkes da dørene blev åbnet. Vi kom ind i bilen og blev kølet lidt af igen. Vi var meget imponeret over naturen.. Havde på tre dage landskabet ændre sig fra almindeligt tærren som vi kender det i DK til bjerge, vinmarker, svitset græs, med ørne svævende over.. Vi havde kørt igennem små landsbyer og store hovedstæder. Det var meget facinerende..Turen helt ned til San Francisco gik stille og rolig, der var dog en del trafik da vi nåede Golden Gate Bridge, men det tog vi i stiv arm. Inde i selve byen kørte vi lidt inden vi besluttede at dreje ind til et motel. Det viste sig dog at være et rimeligt dyrt sted, så vi parkerede bilen og gik lidt rundt for at høre om priserne. Prisen svingede fra 105 USD til 60 USD. Da vi kom ind på Super 8 motel kostede det også i første omgang 60 USD selv om AAA rabatten var trukket fra. Den blev dog lynhurtigt ændret til 50 USD da vi var på vej ud af døren igen. Det tænke vi lige lidt over i ca. 30 sek. hvorefter vi accepterede tilbuddet. Vi checkede ind og jeg gik ned og hentede bilen ved det andet motel. Klokken var kun omkring 17.30 så vi besluttede os for bare at gå ned til Fisherman's Wharf. Vi gik ned til havnen og fortsatte videre ind i byen til chinatown. Her skulle vi så finde et sted at spise, for i dag skulle det være kinesisk. Vi fandt et lille sted og fik bestilt en "B" menu til 14 USD. Holdda op hvor fik vi meget mad. Først små forårsruller, så suppe og til sidst 4 retter. Havde det været i kina ville jeg ha' gættet på der var bestilt mad til fire. Efter ca. 45 minutterstid var vi MEGET mætte og klar til at finde motellet igen. Vi begyndte at gå tilbage, men det vidste sig, at den vej vi var gået ikke var helt ligesom den vej vi gik tilbage. San Fransisco er jo kendt for sine mange bakker og dem fik vi da så lige prøvet. Vi må på en eller anden mystisk måde være gået uden om lige netop denne bakke på vejen ud, selvom man næsten ikke skulle tro det kunne lade sig gøre. Den var SÅ stejl og SÅ lang at vi næsten var ved at opgive og bare ta' en taxi. Det gjore vi dog ikke og ca. 1 time og 15 min. efter vi havde spist lykkes det atter at være tilbage ved motellet. Ligesom de andre aftner gik der ikke mange minutter før vi lå i sengen (ja, og vi ligger her endnu) og der gik ikke yderligere mange minutter før Pernille var helt væk (hvilket hun er lige nu). Tirsdag den 8. oktober 2002 Stadig San Francisco.. Sov længe i dag.. Helt til klokken halv ni.. Og så var det vist også tiden hvor vi skulle til at komme ud af døren.. Vi bor jo på super 8 motel, og der er der morgenmad inkluderet i prisen, så det var vi lige nede for at hente.. Tynd kaffe og danish.. Med kanelsmag og med æblemos, og det var ikke specielt godt.. Vi havde set et "pandekagehus" i går, så vi tænkte at vi lige ville smage på dem.. Det vi besluttede os for var æg, skinke med stegt revet kartoffel og to pandekager.. Og jeg havde virkelig glædet mig til pandekagerne, men de var fede, klistrede og smagte af ingenting.. Og så sugede de sirup.. Alt i alt meget uappetitlig.. Men de lagde en god og meget tung bund.. Blev enige om at amrikanske pandekager er noget opreklameret lort... Da vi var færdige med at spise, og vi ikke havde spist det hele, sagde servitricen:" was it too much for you?" Hun var i hvertfald ikke vant til at man ikke spiste op.. Nå, men nu var tiden til at skulle se på et par seværdigheder.. Vi er jo udrustet med Lonely planet, og politikens: turen går til USA.. Og af de ting som vi havde læst om, så var turen til Alcatraz et "must".. Vi sejlede ud til "the Rock" og gik på opdagelse der.. Fik et par hovedtelefoner på så vi fik en guided tour.. Så alle cellerne, hvor de indsatte boede, hørte om flugtforsøg, og om dem som det lykkedes for.. Og det var meget spændende.. Synd at der var så mange turister, for det ødelagde lidt stemningen.. Men alligevel kunne man godt fornemme hvordan det havde været at sidde derude.. Det må have været svært at sidde på den ø, præcis så langt fra byen at man en gang i mellem kunne høre hvad der foregik derinde. Og se at udsigten til det virkelige liv lige udenfor.. Scary.. Da vi kom tilbage på land gik vi en tur på pier 39.. En rigtig turistfælde, med en masse souvenierbutikker.. Men meget spændende at kigge lidt på butikkerne.. Vi var ret tørstige, men kunne ikke helt finde noget vi havde lyst til, og pludselig var vi på en sporvogn på vej til Market street og op til Union square.. Union square var meget flot, men ikke noget sindsoprivende.. Vi sad der og fik en is.. Bagefter gik vi ind i San Francisco shopping centre, og der fandt vi et par solbriller til mig.. Lars var begyndt at være lidt træt af mig fordi jeg brokkede mig over at jeg ikke havde nogle solbriller, men nu fik jeg mig et par, og de er ret fede.. På Fisherman´s wharf havde jeg en ret fed oplevelse.. Der stod en politimand ved hans Harley.. Lars ville lige have et billede af Harley´en og da han stod og fotograferede spurgte han om vi ikke ville lidt tættere på.. Faktisk fik jeg lov til at sætte mig op.. Fed følelse.. Jeg vil da helt sikkert have mig en lille Harley.. Og man kan da kun sige om politiet at der er stil over det, når de nu kører på harley.. BMW dur ikke.. Koblingerne ryger inde i byerne, skulle vi hilse og sige.. Tog en gammel sporvogn tilbage.. skulle lige prøve alle bakkerne.. og bremserne virkede.. Lige nu så kører vi "the american way".. Har lige været nede for at hente pizza. Hun kiggede lidt på os da vi "KUN" bestilte en regular pizza. (svarer til 2 personer).. Og nej, vi skulle ikke have hverken salat eller suppe med. Men vi en fik regular, med lidt hovedrysten. Og der var rigeligt.. Fik også lige købt en sixpack budwieser, og så blev fjensynet tændt, og vi fik sat os i sengen.. (Kæmpeseng i øvrigt!!) Fik forresten også prøvet at sende lidt af alt dette her til alle jer derhjemme, men på intenetcaféer er det møgdyrt, på motellet kan vi ikke koble op til internettet.. Men fik forsøgt at lave denne hjemmeside på en computer i en forretning, men det ville ikke virke.. Så vi håber I derhjemme væbner jer med tålmodighed.. Onsdag den 9. oktober... Det lykkes igen idag at sove lidt længe. Vågnede faktisk ikke før vække uret ringede kl. 8.30... lå og snuede til klokken blev 9.30 før det lykkes at komme ned og hente et par kopper kaffe plus tilhørende morgenkager (de var jo indkluderet i prisen). Havd dog af erfaring fra igår morges købt et par muffins istedet. Efter de var konsumeret og det værste skidt var skyldet af under bruseren, fik vi pakket færdig og planlagt dagens rute. Vi havde set det vi skulle i San Franscisco, så vi satte kursen mod LA. Jeg havde dog bestemt at vi skulle kører gennem Silicon Valley (ja, man skal jo nørde lidt engang imellem...) så vi tog I-280 ud af San Francisco mod San Carlos. Nu er der jo det ved Silicon Valley, at det ikke er noget enteligt sted og ikke kan findes på et kort. Det er et område der strækker sig fra San Calos til San Jose og det er her alle de store teknologi firmaer ligger. Vi så ikke det helt store.. andet end en stor bygning der stop SUN på (SUN laver b.la. UNIX systemer...). Nå, men lidt skuffet (det var vist kun mig) fortsatte vi ned af 101 mod Hearst Carstel. Vi skulle kører et stykke hvorefter vi skulle ad G14 ud mod kysten til hovedvej 1. Vi fandt godt nok G14 og kom ud af den, men her gik det så også galt efter et lille stykke tid. Lige pludeselig var vi hvor vejen delte sig i G14 og G18... hvilket ville sige, at vi var kørt for langt. Det kunne vi ikke rigtig forstå, for det eneste sted vi havde kunne dreje af, var ind til Fort Ligget (US Army). Vi vendte bilen og kørte tilbage indtil vi nåede Fort Ligget. Vi prøvede at kører mod fortet og kom da også til en vejspærring hvor vi blev stoppet af en soldat. Vi forklaret ham, at vi forsøgte at komme ud til kysten og spurgte om det var den rigtige vej. Det var det. Han skulle lige se et kørerkort og nogle papiere på bilen og så fik vi ellers tilladelse til at kører videre ind på millitær grund. Vi fik lige en kort forklaring på hvor vi skulle henad og så bare afsted. Vi fulgte forklaringen og kørte derudaf. Lige pludselig var der en hjort der sprang ud foran bilen og vi havde nært kørt den ned. Vi kørte heldigvis ikke så stærkt, så der skete heldigvis ikke noget. Det var nok også meget godt, for der hang en masse skildt med "No Hunting". Efter at have kørt på fortets grund et stykke tid kom vi til endnu en "kommando" post hvor vi skulle aflevere vores indkørsels tilladelse igen. Vi var dog ikke helt kommet til kysten endnu... Vejen snoede sig godt ud og ind og op og ned. Der havde godt nok været et skildt med at der var 14 miles ned til hovedvej 1, men de 14 miles var meget lange. Jeg begyndte at overvejde om vi overhovedet have nok benzin på og hvad der ville ske hvis vi løb tør herude i det bare ingenting. Vi kørte og kørte og vejret var tørt og solrit. Lige pludselig kom vi til et udkigspunkt hvor vi kunne se skyerne komme ind ude fra vandet og ind over bjerget. De kom nede under os og synet er vist ret svært at beskrive. Efter at have kørt ned gennem skyerne nåede vi kysten og hovedvej 1 som vi skulle. Vi kørte ind på den første tankstation vi mødte selvom vi havde næsten en kvart tank endnu. Manden spurgte hvor meget han skulle fylde på og jeg svarede at han skulle bare fylde den op. Han satte den igang og det var først her jeg opdagede, at benzinen var over dobbelt så dyr som noget andet sted vi havde tanket før. Det kostede 3 USD pr. gallon og så kan det nok være jeg fik lavet om på bestillingen. Det lykkes at "nøjes" med en 20'er... Vi havde lidt travlt for vi vidste ikke hvornår Slottet lukkede. Klokken var allerede lidt over 5 så vi kørte alt hvad vi måtte. På veje så vi noget som vi troede var døde seler på stranden. Det viste sig dog istedet at være sø-elefanter og de var vist ikke spor døde. Da vi nåede Slottet var den sidste tur forbi, så vi kunne ikke komme ind før i morgen. Resultatet blev, at vi kørte ca. 5 miles længere og fandt et motel i San Simion hvor vi er nu. Da vi parkeret bilen lagde Pernille mærke til, at der løb noget ud under bilen. Vi kunne ikke finde ud af hvad det var, men kunne konsatere, at det var vand. Jeg stillede et plastik krus under for at finde ud af hvor meget vand der løb ud. Efter vi havde været over og spise var koppen helt fuld. Vi undrede os meget og overvejede kraftigt at ringe til AVIS for at brokke os. Det var dog her jeg kom i tanker om, at mens vi fik fyldt den hersens dyre benzin på, havde den flinke mand jo også vasket vores vinduer.... så det var bare vand fra forruden der løb ud nedeunder bilen... Torsdag den 10. oktober. Ja, skal vi ikke starte bagfra denne gang.. Lige nu sidder vi på et motelværelse i Los Angeles.. Hvordan vi er kommet her er vist en længere historie.. Men først lidt om værelset som er det, indtil nu, skumleste vi har set.. Ham som bookede os ind var en ikke-særlig-godt-amerikansk talende mexikaner/inder.. Han henvendte sig KUN til Lars, noget jeg ikke var særlig glad for, men fandt mig i det. (Den historie får I senere..)Han kunne finde et værelse til os, men sagde med det samme at hvis vi ikke brød os om det, så ville han fi9nde et andet til os.. Vi brød os ikke om værelset.. Vi ville være massive passive rygere hvis vi havde sovet en enkelt nat der.. Så vi fik et andet rum.. Vi sagde godtnok at det ikke var nødvendig med en Quien-size seng, men han mente nu at man da ikke kunne sove to mennesker i en almindelig seng.. Da vi var på vej indpå værelset med vores ting kom en eget langbenet person med push-up-bh imod os.. (Vi diskuterer stadig om det var en mand eller en kvinde..) Så, med det her hotelrum så skal vi da i hvertfald sove med låst dør.. Og sove på skift.. Men vi bor på Sunset Boulevard.. Og det er ikke sådan et facionabelt strøg som vi havde regnet med.. Der flyder med affald på gaden.. Butikkerne er små-skumle, og der går tiggere og hjemløse rundt over det hele.. Måske er dette bagsiden af byen..? Det var ellers lidt af en bedrift af Lars at køre herind.. Vi sad i en fem-sporet trafikprop meget længe, og når der endelig var lidt luft så cruisede bilerne ind og ud mellem hinanden.. Og tak for din stædighed.. ;o) Inden vi nåede L.A var vi lige inden om den danske by Solvang.. Det var et lille smut på en tre mil, så det var bare lige at smutte ind for at se hvad amerikanerne mente om Danmark.. Og det var lidt sjovt.. Plastik-vindmøller, og look-a-like bindingsværkshuse.. Men inde ved Olsens bakery havde de kanelsnegle og romkugler, så det var lidt sjovt at se.. Det hele var meget opskruet og amerikansk, men vi fandt ud af hvad den egentlig betyder for folk, fordi vi mødte Flemming og Kirsten.. To søskende som var rejst ud af Danmark i henholdvis 1959 (Kirsten, Amerika) og 1971 (Flemming, Australien). Kirsten stoppede os udenfor en butik, og hun nød at snakke dansk igen.. Hun var lige nødt til at hente Flemming, så han kunne være med, og det var utrolig dejligt at snakke dansk med dem.. De havde tydelig accent, og slog også om i engelsk et par gange.. Lars følte sig lidt udenfor, for de snakkede kun med mig.. (Noget jeg ikke opdagede..) SÅ derfor fandt jeg mig i denne Mex/indiske indcheckings-mand.. Fik forresten deres kort, så vi kunne kontakte dem hvis vi besluttede os for at bo enten her I US eller i Australien.. Vi startede dagen med en rigtig sightseeingtour til det berømte Hearst Castle.. En stor aviskonge byggede dette drømmeslot i tyverne og tredverne.. Han samlede en masse antikviteter fra hele Europa.. (havde noget af Thorvaldsen..) Og så lavede han så dette slot.. Smalede en masse dyr, så han havde faktisk verdens største Zoo på den tid, men nu er der ikke så meget tilbge, og vi så ikke nogle eksotiske dyr.. Kun køer, egern og vildsvin..(Og Lars ser stadig først noget når han træder på det, eller er ved at køre det over..)Men der var en meget imponerende pool.. Både indendørs og udendørs.. Og begge opvarmede.. Men slottet nær Pragh vi så for nogle år siden var mere imponerende.. Skal også lige sige noget om turen langs stillehavet.. Det er noget af det vildeste og flotteste stykke natur jeg nogensinde har set.. Om det var det eneste jeg nogensinde havde set af US, så var jeg tilfreds.. Vilde, stejle bjerge på den ene side, og det brusende stillehav med pelikaner og søelefanter på den anden.. Og vejen som bare snor sig så tæt på afgrunden.. Det er noget som bare skal opleves.. Så.. Prøv det!! Fredag den 11 oktober... Så er vi i Hollywood! Og hvad skal man så se her? Ja, vi skal jo ihvertfald se Universal Studios, Hollywood skiltet, Walk of fame og Venice Beach. Planen for i dag er, at begynde med Universal Studios da det jo nok tager en hel dag... "And here we go...". Der var heldigvis ikke særlig langt hen til Studioerne, så det tog kun ca. 10 min at køre. Vi havde fundet en kupon hvor vi fik 4 USD rabat pr. person så det kunne vel ikke være SÅ dyrt at komme ind, men det var det. Vi kom af med 41 USD pr. person, men så skulle vi jo også være der hele dagen. Lige da vi var kommet indenfor, blev vi stoppet af en pige der ville stille nogle spørgsmål. Hvis vi ville svare på dem ville vi få en VIP billet til "Studio Tours". Det havde vi da ikke noget imod og det tog kun et par minutter... Lige kort om VIP i Universal Studios... Hvis man betaler lidt mere for at komme ind, kunne man få et VIP pas, hvilket betød, at man kunne springe de lange køer over og komme til lige med det samme. Vi ville selvfølgelig ikke betale for VIP og det var også god det samme for der var nemlig ikke særlig mange mennesker (gudske tak og lov...). Der var en masse mennesker, men der kunne ha' været MANGE flere... Det første vi prøvede da vi kom ind var "The Mummy II". Vi kom ind igennem grotter fyldt med mumier og andre "spændende" ting. Pernille hoppede et par gange eller tre når figuerne begynde at bevæge sig... (det gjorde jeg dog også en ENKELT gang...). Herefter gik det ned mod "Back To The Future". Dette var en ret fed simulator hvor vi kom på en flyvetur rundt i tiden. På vej ned gennem parken var vi stødt på "TV Show Tickets" og var blevet shainghaiet til at skulle være publikum på en ny serie der hedder "The Pitts" (mere om det senere...). Da klokken var omkring middag tog vi vores "Studio Tour". Det var en tur ned gennem studioerne hvor de var ved at optage forskellige nye film (bl.a. een med Jim Carrey). Vi så dog ikke rigtig nogle kendte men bare nogle kulisser. Det var dog alligevel spændene at se. Vi var efterhånden ved at være godt sultene men man kunne se på en stor tavle, at der ikke var noget ventetid ved Jusseric Park så vi to rulletrapperne ned til "ground floor". Der var en del der købe sådan nogle gule regnslag inden de skulle med båden rundt i parken, men vi tænkte, vi bli'r vel ikke SÅ våde... men det gjore vi. Til sidst på turen gik det bare nedad og vi blev faktisk helt gennemblødte. Så der var altså en god grund til regnfrakkerne. Nu skulle vi finde lidt sol og noget at spise. Henne ved "The Flintstones" fik vi et KÆMPE røget kalkunlår som var nok til to personer, ihvertfald af vores størrelse. Vi skulle møde henne ved "TV Tickets" kl. 15.45 så vi havde efterhånden lidt travlt med at nå lidt mere. Næste stop var "Spiderman - a rock musical". Det var en meget kort fremstilling af filmen med en masse special effects og go' musik. Herefter gik turen igen ned til ground floor, hvor vi skulle hjælpe ET med at redde hans planet fra ødelæggelse. Man skulle opgive sit navn ved indgangen og så stod ET og sage tak og forvel efter turen. Det lød ret sjovt da han sagde "Purnelle". Klokken var efterhånden ved at være 15 så vi kunne lige nå een ting mere inden vi skulle afsted. Det blev til special effects. Her kunne man se hvordan alle de specielle effects blev lavet. Lige fra miniature udgaver til blue/green screens og dukker. Til sidst skulle vi lave lydeffekter. Pernille kom op på scenen od skulle være dragen fra "Shrek", eller det vil sige, hun skulle lave lyd til dragens fødder ved at slå på en vandtønde. Efter showet skyndte vi os hen til "TV Tickets". Nu var vi på vej til et studio. Vi skulle være med til optagelserne af en ny tv serie der hedder "The Pitts". Den handler om verdens uheldigeste familie og er skrevet af manden bag "The Simpsons", så der var noget at glæde sig til. Inde i studiet var der en komiker der skulle holde styr på publikum. Nogle af de andre publikummer var fra en eller anden highschool i Bakersfield. De var ret vilde... især Oggie... Nå, men vi startede med at se første afsnit af serien hvorefter anden afsnit skulle optages. Det var første gang der skulle være publikum på. De første par timer var ret sjove, men det kan godt være lidt svært at blive ved med at grine af vittighederne når scenerne skal tages om 3-4 gange. Da vi fik billeterne fik vi at vide, at det ville ta' ca. 2 - 2½ time at optage. Vi var dog ikke færdige før ved 23.30 tiden og der skulle vi først tilbage til Universial Studioes og hente vores bil. Nå, men bortset fra, at det var en meget lang dag var det nu meget sjovt. Lørdag den 12 oktober. Sov lidt længe idag.. Så vi kom ud af værelset klokken elleve. Vi pakkede bilen med det samme, for vi havde ikke lyst til at være i L.A længere.. Men vi skulle lige se de sidste seværdigheder. Så vi kørte ind på Hollywood boulevard.. Skulle gå en tur på Walk of Fame.. de var lidt mærkeligt at gå på alle de stjerner med kendte navne på.. Mange af dem kendte vi ikke, men der var da også et parf stykker vi kendte. Sylvester Stallone, Sting, Ginger Rogers, Fred Astaire, Dolly Parton, Phil Collins.. Men det fedeste på Hollywood bld var at shoppe.. mange af butikkerne kørte udsalg så jeg fik købt mig en kjole og et bælte, så det var ret fedt.. Skulle også lige prøve parykker, så nu hat jeg set mig selv med Cleopatra-hår, Lang blondt, og let krøllet brunt hår.. Fandt ud af at min egen frisure er den som klæder mig bedst.. Men det var meget sjovt at prøve.. Vi fik også gået en tur ind i en enorm pengemaskine.. Ren souvenier-skrammel, men da vi kom for enden af en kæmpe trappe, så vi Hollywood-skiltet.. Man kan ikke længere hike op til skiltet, så vi fik set lidt på det derfra.. Og blev enige om at det nok var det tætteste vi kom på det.. Næste stop skulle så være Venice Beach.. Stranden hvor de rige og smukke tilbringer deres fridage.. Desværre var der overskyet, lidt koldt og det tog en time at køre derud, så vi kiggede lidt på det gennem ruderne på bilen, og sagde Been there, done that.. Da vi kørte ud til Venice Beach kørte vi igennem Beverly Hills.. Store villaer, godt spærret inde af hegn og med en masse securitas. Villaerne lå på store Palmealleer.. Og det var meget imponerende.. Nå, men L.A var ved at være lidt for overfyldt, lidt for kold, lidt for smogget, så vi kørte videre.. Vores næste stop skulle være Las Vegas.. Men da vi var godt på vej, og vi sidder og diskuterer hvilken vej vi skulle køre, kommer Lars i tanke om hans mormors kusine Pauline.. Og at hun bor i Palm Springs.. Og hende ville vi da godt besøge.. Men sagen var den at vi jo ikke havde adressen på hende, og at klokken var halv to om natten i Danmark.. Så Lars prøvede at ringe til Kirsten, men da hun ikke svarede besluttedevi os for den lige vej gennem ørkenen til Vegas.. Fik forresten en af de store Trucks til at dytte.. Desværre var det et meget forkølet dyt den kom med.. men fedt at vide at man kan få de der lastbilchauffører til at reagerer.. Efter tre timers kørsel i ørkenen begyndte vi at nærme os Vegas.. Det så ud som om solen var ved at stå op igen, fordi hele himlen var fuld af lys.. Og da klokken var 20.30 kørte vi ind i Vegas.. Og det var lige så spændende og lige så blændende som jeg havde forestillet mig.. Og så overdimensioneret.. Men helt fantastisk.. Vi kørte end på et af de store hoteller: Monte Carlo, for at få et værelse, men 250 dollars var lige i ovekanten.. Så var det lidt billiger i ugedagene hvor man kunne få det samme værelse for 60 dollars.. Så vi tænkte at vi kunne bruge de 200 dollars på en masse andet end et rum, så vi prøvede så at finde noget billiger.. Men der var ved at være optaget over det hele.. og stinkende dyrt.. Overvejede flere gange at gå ind på et af de hoteller som lejede per time.. Men vi fandt til sidst et pragtfuldt motel.. Royal motel.. Og det var en konge værdig.. Første værelse havde ikke lys.. Det havde det andet, men det havde også kakkelakker, selvom Lars blev ved med at sige at det var en græshoppe.. Loftet var ved at falde ned, vasken var stoppet, sengen elendig, og så var der vandskade over det hele.. Vi gik ud, fandt en restaurant med mexikansk mad, spiste og gik hjem for at sove.. (Gik forbi mange Weddingschapels, pantelånere, moteller med gratis "adult movies", lap-dancers o.s.v... Virkelig den knap så galmourøse side af Vegas.. Men spændende i sig selv..) Søndag den 13. oktober. Jeg vågnede kl. syv men ville ikke vække Pernille. Lå og spillede på mobilen i ½ time inden jeg besluttede at NU skulle vi ud af det her hul. Vi stod op og bøstede tænder i vores medbragte vand og kom derfra på nul komma fem. Nå, nu skulle vi finde et lidt bedre hotel. Vi havde beslutte at vi ville bo på "Luxor" som er en pyramide. Vi var der omkring kl. 9.30 men kunne ikke checke ind før ved 12.30 tiden tidligest. Vi hentede bilen igen og kørte en tur downtown. Her var dog ikke så meget at se, så vi fik en go gang solid morgenmad på McD og kørte derefter lidt videre rundt i Vegas. Efter et par timer kørte vi tilbage til Luxor hvor vi gik lidt rund for at fordrive tiden. Vi var også lige en tur over i "Excalibur" som er et stor ridderslot. Ja, det er jo altsammen store Casinoer og hoteller. Omkring kl. 12.50 fik vi checket ind. Det var lidt dyrere end på de andre hoteller vi havde checket dagen før (69 USD) men vi ville godt gi' lidt ekstra. Oppe på værelset gik der ikke mange minutter før Pernille var faldet i søvn efter den sidste anstrengende nat. Efter vi havde hentet vores ting i bilen hyggede vi bare rigtig. Vi nød at være på et luksus hotel og det at der var ret og pænt. Vi blev shinet lidt op og gik ned i casinoet ved 5 tiden. Planen var at lære lidt om de forskellige spil. Vi havde læst, at man kunne få lektioner i spillede for at lære dem. Vi kom dog ikke så langt for vi startede med at stille os ved et "Crap" bord. Det er dettehersens terningspil. Vi kom til at stå ved siden af Kevin. Han var revisor fra San Diego og han lærte os hvad det gik ud på. Det gik lidt hurtigt i starten og vi fattede ikke helt sammenhængen. Lidt efter lidt begyndt vi dog at fange det og kunne være med til at juble når der skete noget godt. Da terningerne kom rundt skulle Pernille kaste, hvilket jo betød, at jeg var nød til at spille. Kevin spillede dog for Pernille idet "Shuteren" skal spille. øhhhh... hov.... jeg var vist også shooter... faktisk før Pernille... nå, men det gik da meget godt. Vi brugte 10 USD og kom derfra med 17 USD. Ikke det store i forholdt til hvad de andre spillede for. Når man spiller er der gratis drinks. Man gir dog ca. 1 USD i drikkepenge pr. drink til hende der kommer med dem. Vi fik lige et par bud'er mens vi spillede. Nu var det blevet tid til at få noget at spise. Vi gik ned i hotellets buffet og proppede os med en masse mad og dessert. Det var bare kanon og faktisk heller ikke særlig dyrt. Efter maden skulle vi ud og gå en tur. Vores plan var at leje en Harley og køre til Grand Canyon. Vi fik en brocure ved en biludlejer og gik tilbage til hotellet hvor vi gik kolde ret hurtigt. Mandag den 14. oktober. Stadig Las Vegas.. En fantastisk dejlig by.. Tror faktisk far ville nyde den ret meget.. Bare sidde ved et af spillebordene, mens der kom søde piger og serverede gratis drinks til en.. Ryge en masse smøger, og måske en stor cigar engang i mellem, hvis det gik godt.. Her er bare alt.. Nå, men vi vågnede på vores dejlige hotelrum og tog osgod tid med at gøre os færdige. Skulle også lige høre på hvad det kostede at leje en Harley.. Fik et tilbud på 279 dollars for 1½ dag.. Det var hvad dette firma mente det tog for at køre til Grand Canyon.. Så blev vi hentet på hotellet i Limosine, og så var alt includeret.. Minus læderjakker.. Dem skulle vi købe hvis vi ville bruge dem.. Det skulle vi lige tænke over.. Og gør det endnu.. Men vi tog os god tid til at vågne, rydde lidt op, skrive lidt dagbog og spille lidt på telefonen.. Og da klokken så var 12 sad vi og fik en Café Latté.. Gik lidt omkring på hotellet.. Luxor er bygget som en stor pyramide.. Alt der er inde i denne pyramide har Ægypten som gennemgående tema.. (Her er forresten 4025 værelser..) Som en del af dette Ægypten-tema har de lavet en kopi af Tutankahmons grav.. Og da jeg jo har været i Ægypten ville jeg jo vise Lars hvor facinerende det er.. Men det var en stakkels kopi, som ikke ydede den ægte vare retfærdighed.. Desværre.. Så nu må vi jo til det ægyptiske museum i Cairo for at se det rigtigt.. Det kan også tåle en gentagelse.. Da det jo var ved at være længe siden vi havde givet lyd fra os hjemme, så vi skulle til at finde en Internetcafé, så vi kunne få sendt alt dette her som vi nu har skrevet.. fik også lige ringet hjem.. Det var nu dejligt.. Ellers gik vi en god lang tur ned af "the strip".. Var helt nede på "Threasure Island".. Det er et andet af disse hoteller som er bygget over et tema.. Her er det skatteøen.. De viser et kæmpe søslag hver halvanden time.. Og det ville vi jo gerne se.. Men der var ret længe til det næste, så vi besluttede at vende om.. Så vi var inde på flere hoteller... Skulle lige se om der var nogle "Craps-borde..".. Så en mand som spillede højt spil.. Han spillede 1000 dollars pr spil.. Ja, det er jo hvad jeg ville kalde mange penge.. Han tabte en hel del, og da han ikke havde sved på panden må man jo gå ud fra at han havde nogle at tabe.. Men det var lidt vildt.. Jeg blev lidt sur.. Tænk at ødsle alle de rare penge op.. Jeg kunne godt have brugt dem på noget som var mere fornuftigt... Vi gik opad "the Strip" igen.. Så på alle de mærkelige mennesker som var i Vegas.. Det er tydeligt at se at det er alle slags amerikanere som kommer der.. Bikere, store.. Meget store mænd og kvinder, børn, nordmænd, kinesere, multimillionærer,hjemløse.. ja alle slags mennesker.. Men pludselig hørte vi noget musik inde fra en gyde.. Gik derind og der var fem cowboys som spillede god rock.. Vi fik lige en enkelt bud og gik videre.. Men vi nåede ikke helt hjem, for der var lige et stort rundt bord på "Escalibur".. Så der skulle lige lidt mad i skrutten.. Hørte forresten to piger udenfor "Escalibur" De var enige om at det var Cindarella´s slot.. Det store spørgsmål var om hun var derinde.. Sikke en iver de discuterede det med.. Så skulle vi gøre os klar til den store spilleaften.. Skulle skrues ned i det fineste puds og så ned for at bruge de 17 dollar vi havde fra i går.. (Plus lidt mere..) Men jeg fedt-spillede og fik de 17 dollars til at holde i 1½ time.. Men det var ikke så godt et bord.. så var det Lars´ tur til at spille.. Jeg stod ved siden ad ham og prøvede at se lidt dejlig ud, men det var lidt svært med et par sko som klemte.. Men forsøgte i hvertfald.. Og så tabte han sq 50 dollars ret hurtigt... Men på den sidste jeton kom han hurtigt igen på... Så i løbet af en lille halv time så havde han 100 dollars.. Sådan kan det jo vende.. Men vi stod jo der og var ved at være godt brugte da der kom en spiller hen og stilte sig ved siden af mig.. Han begyndte at snakke til mig.. Sputgte hvor vi kom fra og sådan og samtidig vekslede han måske 3000 dollars til jetoner.. Vores fedtspil blev lige sat i prespektiv.. Men han stod og snakkede med mig mens han tabte mellem 200 og 600 dollars pr spil.. Han koncentrerede sig mere om at snakke med os end om spillet.. Han havde et stort inversteringsfirma... Men sagen var den at jeg kunne næsten ikke sove.. Og har tænkt en del på den mand som bare brugte så mange penge på ingenting.. Pyha... Gik i seng ved to tiden.. Og det var endnu en fantastisk dag i Vegas.. Som bare er så amerikansk... Tirsdag den 15. oktober. Vækkeuret ringede kl. 9... men der gik vist lige et par minutter eller 20 inden vi kom op. Vi skulle checke ud inden kl. 11 så vi havde forløbig god tid. Vi havde dog ikke nået at se en 3D IMAX film endnu så vi planlage at check ud lidt før kl. 11 og så se hvilken film der gik kl. 11... det var en eller anden space film som vi ikke havde lyst til at se... så det blev ikke i denne omgang. Det blev istedet til en tur op på 25. etage med en "inclinator"... en hva' for een... en elevator der kører skrå... altså inde i pyramiden. Det var et ret stort syn at kigge ned i pyramiden fra 25. etage. On the road again... nu var planen at finde "Grand Canyon"... stoppede først lige ved at supermarked for at få lidt morgenmad. Var efterhånden ved at være lidt træt af kaffe og donuts til morgenmad, så det blev til bagels og juice/kakaomælk istedet... ret godt. Kørte et par timer før vi skiftede chuffør. Nu var det Pernilles tur til at køre. Hun skulle køre på det korte stykke vi skulle køre på rute 66. Det blev dog til resten af turen for idag. Vi endte i en lille by der hedder "Williams" på "Historic Route 66". Gik "ned" i byen for at spise... havde entelig lyst til pizza men endte på en åbenbart meget populær lokal resturant hvor vi var nød til at vente 20 min på et bord. Det var det nu alligevel værd... men det havde den fede dame også sagt det var... Idag har været en stille dag og sidder lige nu på et motel med internetcafé, så nu skal vi ned og surfe lidt... gonat og sov godt. Onsdag den 17. oktober. Up up and away.. Var ret tidligt oppe.. Og det var lidt af et held fandt vi ud af senere.. Men vi checkede ud ved ti-tiden.. Og så skulle vi lige køre en times tid til "The Grand Canyon".. Kørte igennem ørkenen, og der var ret øde.. Men også særpræget anderledes, og ikke det mest venlige landskab.. Kaktusser, og laaangt mellem benzinstationerne.. Men vi fandt da Grand Canyon.. Vi kørte lidt rundt, og blev enige om at vi skulle se den både fra luften og fra land.. Så vi bookede os ind på en helikoptertur.. Men der var fire timers ventetid, så vi kørte hen til et par udsigtspunkter og så den.. Og så var det ellers i luften.. Jeg var lidt bleg om næbbet, men det hjalp da vi kom ned.. Grand Canyon kan ikke beskrives.. Vi tog et par film og en masse billeder, og det er da bedre at I selv ser det.. Det er det tætteste jeg kan komme på det.. Vi kørte videre.. Så et lille krondyr ret tæt på.. Hvilket vil sige to meter.. Og så kørte vi langs Grand Canyon.. Og videre, og videre.. Lars mente at det var for dyrt at bo i Page, så jeg troede at han mente at vi ikke skulle bo der, mens han troede at jeg ikke ville køre mere, så han mente t vi skulle stoppe i Page.. alt dette fandt vi ud af 300 meter efter den sidste afkørsel til Page.. Så vi kørte videre.. Til Kanab.. Fik et værelse og så direkte til Pizza-hut.. Men da vi checkede ind var der to ure på væggen.. Det ene viste halv ti, og det andet halv ni.. Og det var så her vi fandt ud af at vi havde kørt over en tidszone.. Nu var problemer bare hvor... Og det vi har fundet ud af indtil nu er at det var dengang vi kørte over Hoover Dam.. Altså 1½ døgn hvor vi har manglet en time.. Spooky... I øvrigt var vi også lidt i tvivl om, om vi var i Utah eller Arizona.. Nå, men hvad kan man så lære af det? Spørg altid: "Where are we?" og "What time is it?".. Torsdag den 17. oktober. Hvor var det nu lige vi havnede igår...? Jo... det var vist Utah... nærmere betegnet Kanab. Nå, men dagen i dag skulle gå med at kører til Salt Lake City. Vi kom først afsted ved 11 tiden, efter at havde siddet ude foran motelværelset og nydt lidt morgenmad... det vil sige.. bananmuffins og tynd kaffe. Nå, men det er vi jo ved at være van til. På vejen til Salt Lake City skulle vi ind forbi "Bryce Canyon" som efter vores USA bog var... "Et helvedes sted at midste en ko"... Vi kørte ned mod Bryce Canyon hvilket var en meget flot vej, men da vi kom til indgangen til national parken vendte vi om. Vi skulle betale 20 USD for at kører ind i Bryce Canyon... det syndes vi var lidt for dyrt. Så vi vendte om og tog den smukke tur tilbage til hovedvejen igen (så en bambi med STORE øre på vejen). Så var næste mål Salt Lake City. Nu var det Pernille der kørte. Så kunne jeg sidde og rode lidt med puteren og få sat nogle flere billeder ind på siden. Vi begyndte at snakke om hvad der entelig var at se i Salt Lake City og kom entelig ikke rigtig frem til noget. Besluttede istedet at dedikere dagen til at kører så langt vi kunne nå. Det nye mål var en by kaldet "Jackson". Her skulle der være rig mulighed for udendørs aktiviter, bl.a. river rafting. Vi nåede dog ikke helt til Jackson men kun til en lille by der hedder "LaBarge" i Wyoming. Fik det sidste værelse på det eneste motel i byen. Gik over på byens eneste resturan lige ved siden af. Fik at vide, at det var godt vi ikke skulle kører videre i mørke. Der er nemlig fyldt med elge her på egenen og de går fridt omkring. Nå, men når alt kommer til alt, har vi kørt 500 miles i dag og regner med at skulle ud og river rafte i Jackson i morgen. Fredag den 18 oktober. Havde ikke sovet ret godt. Der var koldt, Lars snorkede.. (Selv om han påstår at han nøs....!)Og så var det ikke verdens bedste seng vi sov i.. Men vi sov alligevel til klokken halv ti.. Og så skulle vi til Jackson for at river rafte.. Kiggede ud på bilen og det var der at jeg fandt ud af at det var blevet for koldt til at gå med sandaler.. Der var is på bilen.. Så det var ikke fordi græsset var tørt i går..( endnu en af Lars´ utrolig dejlige forklaringer..:o)) Det var også bjerge med sne på toppen. Så et par rådyr på vejen, og det var en lang vej.. Faktisk så lang at vi var tæt på at løbe tør for benzin.. Og det var meget lang ude på landet.. Folk havde skiftet deres caps ud med cowboyhatte og cowboystøvler.. Vi kom til Jackson, det er et turiststed hvor folk kommer for at rafte, stå på ski eller snowboard, eller køre snescooter.. Men det avr lige før damen på turistinformationen grinede af os.. Det eneste vi kunne i Jackson nu, var at flyve i ballon eller at komme på en rolig tur ned af Snake river.. Og det var jo ikke en rolig tur ned af floden vi ville, så vi kørte videre.. Meget opmærksom på om der var nogle elge her.. Nu gik det derudaf på vej til Yellowstone nationalpark.. Først indenom Teton natoinalpark.. Bagefter Yellowstone.. begge parker har en masse skov, sne, floder, søer og så er de omkranset af snedækkede bjerge.. Men Yellowstone har lidt mere.. Først lidt facts: Yellowstone er verdens første nationalpark.. Den er på størrelse med Sjælland og Lolland Falster.. Udover en fantastisk natur har de en masse fritgående dyr, som koster en turist i ny og næ.. Og så har de gejsere.. Ligesom på Island.. Men det vi helst ville se var gejserne og så en enkelt lille elg.. (Moose..) Måske en lille Grizlybjørn, men så ville vi ogå være tilfreds.. Vi kørte længe før vi så nogle dyr.. Først så vi et egern. Men dem har vi jo efterhånden set en del af, så det var jo ikke så vildt.. Vi begyndte at joke, med at vi var nødt til at finde en Ranger,få ham hidset op og tage et billede af ham.. Men så kom der en lille jordegern løbende over vejen.. En meter fra kofangeren på bilen.. Og så var vi jo ellers på vagt.. Vi kørte hen til gejseren Old Faithful.. Det er en kæmpegejser som springer hvert 65-95 minut.. Men den havde lige sprunget da vi kom. Så vi gik lidt rundt.. Så et jordegern mere.. Og så vi så skulle hen til bilen så vi en ulv.. Ja, en rigtig en, med busket hale og gule øjne.. Det eneste minus var at det var på parkeringspladsen, og det var jo ikke helt det rigtige miljø.. Men vi er heller ikke nemme at gøre tilfredse.. Kørte videre og så nogle lidt mindre gejsere springe.. Og så snakkede vi med en gammel mand fra British Columbia.. Han mente ikke at det der med bjørne var et stort nummer, men han ville da også gerne se en moose.. Nu var det ved at være solnedgangstid, så vi sad helt oppe på mærkerne for at finde dyr, og nu var de der sørme også.. Mange flokke med krondyr.. Men det var jo heller ikke helt noget særligt for de er jo også i Tolne.. Kørte ud af parken, fandt et dejligt motel og gik en tur ud.. Ville lige nyde den friske luft lidt endnu.. Da vi havde været inde på en Imax-biograf hørte vi ulvene... De tudede mod den næsten fulde måne.. Og det var lige til en gyserfilm.. Pyha.. det viste sig forresten at det ikke var en ulv vi havde set.. Den venlige dame i reseptionen var så venlig at briste den lille ballon af illusioner vi befandt os i.. Det var en coyote.. Ulvene kommer aldrig så tæt på mennesker.. Men så har vi da set en prærieulv på en parkeringsplads.. Vi havde været inde i et supermarked for at hente vores aftensmad.. Lars købte noget tørret kød som skulle være den helt store dille herovre.. Det smagte som tørret kød, så det fedeste ved det var at man lignede lidt en cowboy når man spiste det.. Ellers var det resterne fra middagstid og chips.. Vi kan godt forstå at amerikanerne er fede.. Og vi er også ved at være det.. Men problemer er at det næsten er umuligt og dyrt at spise bare lidt sundt.. Men det må jo vente til vi kommer hjem.. Skulle jo også tage de der fem kilo på.. det havde vi jo aftalt.. Lørdag den 19. oktober. Okay... vi havde ikke set en "moose" endnu! Så... vi måtte jo ind i Yellowstone parken igen. Vi boede også lige ved siden af så det var ikke noget problem. Det var et godt motel vi boede på og ikke særlig dyrt. Vi fandt ud af, at skatten i Montana kun er 4% så det var jo lige til at overkomme. Det var entelig først da vi var ude og gå i går aftes, at vi fandt ud af, at vi var i Montana. Yellowstone ligger i Wyoming men ved "vest" udgangen kører man lige ind i Montana. Vi fik et godt solidt morgenmåltid, for her var både "cerials", muffins og bagels. På vej ind i parken holdt vi bag ved en anden bil. Det tog en evighed før de fik deres billet og et kort. Ved os... sagde den flinke dame bare... "Welcome back...". Nå, men nu skulle vi jo se nogle dyr. Det første vi stødte på var en flok bisoner der var ved at krydse vejen. Da vi hold og ventede på dem, skulle Pernille ta' et par billeder ud af vinduet på bilen. Det gik også ok og hun havde rullet ned. Det var først da een af bissonerne kiggede på hende hun fandt ud af hvor tæt vi entelig var på. Hun blev vist en lille smule bange... c",) Efter vi havde set de første bisoner var der lige pludselig mange. Vi så et par flokke mere. Kørte ind for at se lidt på nogle gejsere. Vi stod og kiggede længe på "SteamBoat" fordi den "sprøjtede" med jævne mellemrum. Den kunne lave en vandsøjle på 90-120 m når den sprang. Pernille var overbevist om at den ville springe "lige om lidt" (der stod, at den sprang med 4 dage til 50 års mellemrum!!!), så vi stod og ventede RIGTIG længe inden vi gik en lille tur. Nu var vi igen på jagt efter en "moose". Kørte meget langsomt og så skilte med "Look for moose" men forgæves... vi så ingen. Til gengæld så vi en bjørn. Vi blev inde i bilen for at ta' billedere men der var flere... faktisk mange "dumme" amerikanere der steg ud af bilen og forfulgte den for at tage billeder... det skulle vi ikke nyde noget af. På vej ud af Yellowstone så vi en bjergged ellers var der bare storslået natur. Kursen blev sat mod Seattle selvom vi ikke kunne nå dertil idag. Kørte indtil ved 19 tiden (så forresten en lama på vejen) hvor vi var nået til Missoula. Her ville vi ha' overnattet men det viste sig, at der var en stor fodboldkamp i byen, så det var umuligt at få et værelse. Prøvede 6 forskellige steder før vi blev enige om bare at få noget at spise og så fortsætte. Efter vi havde spist kørte vi ca. 20 min før vi kom til en lille by der hed Alberton. Byen havde kun 350 indbyggere og kun eet hotel og eet motel. Vi havde set et skilt på vejen med "Montana Hotel" så der kørte vi ind. Det var et meget lille hyggeligt hotel, der stammede tilbage fra 1909. Jeg vil ikke fortælle så meget om det, for det tror jeg Pernille er MEGET bedre til... Photo finish Sportsman Jack went fishing. He was far off from the shore, when he found his bait box empty. Twas a long way to get more. While pondering his problem, He read a fishing book. He found a picture of a worm, And put it on the hook. Jack dropped it in the water, With a very hopeful wish, And to his great surprice, he caught, A picture of a fish! Søndag den 20 oktober. Skulle lige fortælle lidt om dette lille hyggelige hotel.. Jeg forelskede mig i det ved første øjekast.. Det var et gammelt jernbanehotel.. Da der gik jernbane forbi Alberton brugte man hotellet til overnatninger mellem de forskellige skift.. Det er rigtigt klassisk.. To etager og med en varanda foran.. Bygget i 1910.. Steve og Rebecca som har det nu købte det for to år siden, da havde det stået tomt i fem år.. Steve fortalte i morges at det var en del af den amerikanske kultur: Alt gammelt skal rives ned, så der kan være plads til noget nyt.. Men dette dejlige hotel har overlevet.. Da vi kom igår aftes fyrede de op i pejsen.. En stor een af slagsen, og så kunne vi sidde foran den med en kop the og med et stykke hjemmebagt schokoladekage.. Ren råhygge.. Og så kunne man sidde og se på en bøffel.. Som hang på væggen.. Værelserne var små, men med en høj seng. Gammelt håndbroderet sengetøj, og med et lille bitte toilet og bad.. Vi var ret heldige for det var ikke alle værelserne som havde eget toilet og bad, men da vi var de eneste på hotellet så fik vi selvfølgeligt et værelse med.. Fandt forresten en "lokumsbog" på toilettet, og det er fra den digtet kommer... Da vi stod op i morges, skulle vi ned til morgenmad.. Det var inkluderet i prisen.. Der var frisk kaffe på kanden, og efter et par minutter stod Steve og spurgte havd vi havde lyst til.. Så det var bacon og eggs, med ristet brød og to skiver melon.. Dejligt at få morgenmad hvor der ikke var kage til.. Og forresten friskpresset appelsinjuice.. Mums... Så kunne vi sidde lige så stille og hygge, snakke med Steve eller læse avisen.. Så det var lidt med sorg i sinde at vi forlod dem.. Men vi kunne ikke få en hel dag til at gå, for det var faktisk ret langt ude.. Så vi måtte jo videre.. Så vi kørte videre vestpå.. I dag skulle vi bare så langt som muligt.. Og helst Seattle hvis det var muligt.. Og det var det.. Syv timer tog det cirka... Kørte gennem The Rocky Mountains og bag dem var der pludselig fladt igen.. Og et par timer inden vi kom til Seattle kørte vi igennem nogle bjerge igen.. Her kunne vi se at skyerne væltede ned over bjergsiden.. Næsten som en lavine, bare med skyer.. Flot syn.. Men vi kom til Seattle.. Fandt et småsnusket motel som på ingen måder minder bare lidt om Montana Hotel..;o( Med en mærkelig lugt forresten.. Så vi smuttede en tur ned i byen for at få lidt at spise.. Fandt en smådyr restaurent som serverede muslingesuppe.. Den var meget god men med en bismag af klor.. Men vi blev da mætte, og havde hygget os gevaldigt.. Men nu er det vist tiden vi skal i seng, for morgenmaden på dette motel bliver serveret mellem 7-8 og klokken otte lukker de for vandet.. Mandag den 21. oktober. Tjaaa... jeg stod op lidt over syv... hentede kaffe, juice og muffins... gik i bad mens der stadig var vand... undersøgte hvor vi kunne bo lidt billigere, alt imens Pernille lå og snuede videre. Det var vist først ved 8.30 tiden da de begyndte at brække parkeringspladsen op med en lufthammer, at der kom lidt liv i hende. Vi kom nu alligevel ikke derfra før ved 11 tiden. Vi havde fundet ud af, at vi kunne bo lidt nord for Seattle for kun 39 USD istedet for de 59 vi betalte for at bo ved siden af spaceneedle, så vi satte kursen nordpå. Det skulle dog vise sig at være nemmere sagt en gjort. Vi skulle ud på I-5 nord men var nær kommet syd istedet. Herefter kørte vi langs I-5 et godt stykke før det endelig lykkes at komme på. Vi skulle ud til afkørsel 189 som viste sig, at være ca. 20 miles nord for Seattle. Da vi ankom til motellet (endnu et travellodge) var klokken kun omkring 11.30 men vi fik alligevel lov at checke ind og fik booket værelset til 39 USD pr. dag indtil på fredag. Nu skulle lokal området udforskes lidt. Vi startede på gåben men fandt hurtig ud af, at vi måtte tilbage og hente bilen. Efter lidt køren fandt vi en computer forretning med internet adgang så vi kunne få checket mail og opdateret vores hjemmeside. Og så skulle der jo spises... go' mad... ja, faktisk så go'... at Pernille glemte sin taske der... ikke så godt, for der var både VISA kort, solbriller og pas i. Hun fik den dog igen da vi kom tilbage, så det var heldigvis ikke noget problem. Havde aftalt med Svend (Svend og jeg er begge uddannet datamekanikere fra Danfoss og har lavet svendeprøve sammen), (han arbejder i Seattle i øjeblikket) at vi skulle mødes ved Seattle akvarium kl. 17, så vi fik lige set lidt på et mall inden vi kørte ind til byen. Kom lidt for sent fordi vi havde pakeret ved Space Neddle hvilket faktisk var 20 min's gang fra pier 59 hvor akvariet ligger. Svend var heldigvis ikke gået, så vi fik fundet ham og gik ind. Der var en masse flotte fisk, (sø)heste, sæler, oddere... etc. så vi brugte vist lidt over en time på at gå rundt. Herefter var det igen blevet tid til at spise. Svend havde set et sted som så hyggeligt ud, men det lykkes ikke at finde det. Istedet havnede vi på "The Cheesecake Factory". Fantastisk god mad... eneste minus var den lidt for "overskruede" tjener.. "Is everything allright... my man..." hmmm... men som Svend sagde... man lærer at ignorere dem efter et stykke tid. Vi fik planlagt de næste par dage, så nu er planen at tage et smut til Vancouver i morgen (op og besøge Thilde... Torben og Sonja's datter.. hvis nogen af jer skulle vide hvem det er... jeg gør ikke...*s*), tage på whale watching og ud til Svend og spise onsdag, slappe af og op i Space Needle sammen med Svend torsdag, fredag... hjeeeeemmmm... Tirsdag den 22 oktober. Skulle lige et lille smut til Vancouver.. Så vi stod op.. Gik i bad på skift for der var briefing omkring sniperen i fjernsynet.. Skulle lige have det med.. Grufuld historie.. Men vi stod op, fik morgenmad, gik i bad og tullede lidt rundt.. Og så var det mod Canada.. Det var et lille smut på et par timer.. I tåge og gråvejr.. Kom til den canadiske grænse og fik et nyt stempel i mit pas.. Lars havde et gammelt som kunne bruges.. Skulle også lige have fundet et turistbureau så vi kunne få et kort over Vancouver.. Vi kørte indenom Richmond for at se det hotel Lars boede på sidst han var der, og se "firmaet"... Det var dejligt at se der hvor han havde boet og jeg tror også Lars nød at være et sted han kunne genkende.. Vi gik lidt rundt og endte på en vietnamesisk restaurent.. Vi besilte meget mad.. Først suppe med oksekød og nudler.. (Og der var en hel baljefuld..) og bagefter ris og kylling.. Og ris og kotelet til Lars.. Sad og hyggede os inden vi gik hen i et stort mall hvor vi shoppede lidt.. Jeg havde haft ringet til Torben i går for at få Thilde´ telefonnummer, og han havde hummet lidt og havde syntes det var en rigtig god idé at besøge hende.. Så jeg havde haft ringet til hende for at spørge om hun gav en kop kaffe.. Hun havde været ret overrasket, men havde også lydt ret begejstret.. Thilde havde forklaret os vejen, og det var praktisk talt ligeud hele tiden, men med min manglende evne til at følge en enkelt beskrivelse, blev det til at vi stod på hvert sit gadehjørne i en halvtimes-tid og ventede.. Men vi fandt da hinanden.. Thilde er Nanny.. ;o) Passer to knægte på 5 og 7 år.. Bor i et kæmpe stort, og noget rodet hus.. Og det er hende som skal sørge for at der er orden.. Men hun har ikke fået det nemmeste job.. Vi fik en kop kaffe, og satte os for at snakke lidt om hvad der er sket siden vi så hinanden sidst, hvilket var i Norge i september sidste år. Vi tog ud for at spise.. Dagene sammen med knægtene kan godt blive lidt lange og ensformige, så Thilde benytter en hver chance for komme lidt ud, så vi blev så sat til at lufte hende.. Spiste på en kombineret pub og restaurent.. De havde eget bryggeri, så vi kom til at smage på noget af de forskellige øl de brygger.. Der var flade øl, nisseøl og en øl som smagte af banan... Men til sidst fandt vi en som var god.. Lars holdt sig til Cola, for han skulle være chauffør.. Maden var god og rigelig.. Vi bestilte Nachos til forret.. Der stod at der var nok til to.. Vi bestilte en halv portion, og der var rigeligt til tre!! så var det baby back bones med kartoffelmos, og coleslaw.. Lækkert.. Inden vi kørte Thilde hjem, skulle vi lige se Vancouvers skyline.. Så vi var nede ved vandet, på en mole.. Og jeg tror vi gik lidt amok med kameraet.. Og så var det den lange tur hjem.. Tror Lars gabte omkring tohundrede gange, men kom dog hjem hvor vi skrællede bananen med det samme.. Tak for en hyggelig aften Thilde, og der er ikke noget at gøre, du kommer med på siden.. ;o) Onsdag den 23. oktober. "MSN NBC... The Serial Sniper"... ja, nu kom det lige pludeselig tæt på. Vi befinder os jo i Everett ca. 25 miles nord for Seattle og FBI har i dag gennemsøgt en baghave i Tacoma syd for Seattle. Tv'et kører i baggrunden det meste af tiden for at følge med i udviklingen. Vi havde ikke de store planer i dag, så vi sov længe og så nyheder. Blev enige om, at vi skulle hen og se Boeing fabrikken som ligger her i Everett. Ifølge vores USA bog skulle rundvisningen være gratis, men det kostede dog 5 USD. Vi startede med at se en lille film om flyvning og en anden film hvor en Boeing 747 blev samlet på ca. 7 min., noget der "in real life" tager ca. 10 måneder. Herefter tog vi en bus over til verdens største bygning. Det var her bl.a. Boeing 747 bliver lavet sammen med en del andre modeller. Der var vist plads til ca. 75 fodboldbaner inde i bygningen. Vi måtte desværre ikke tage billeder på rundvisningen men fik set et par helt og halvt færdig jumbojetter... Nu var klokken blevet lidt over 2, så vi var efterhånden ved at være godt sultne. Tog tilbage til det center vi havde været i, i forgårs for at spise/shoppe og checke mail. Planen var at tage ud til Svend og spise på en lille hyggelig resturan, men da vi først kom "hjem" faldt jeg vist i søvn og vågnede først ved 19.30 tiden. Planen blev ændret og det blev endnu engang til "to go" pizza fra det nærliggende pizzaria. Slappede af og fladed ud, så det har været en stille og rolig dag. Torsdag den 24. oktober. Sidste hele dag i staterne.. Og nu skulle vi se lidt af Seattle.. Meennn.. Det er jo noget værre noget med de der snipere, og nu har i morges har de fanget dem, så vi skulle lige finde ud af om det var de rigtige, så der gik lige lidt tid inden vi kom ud af motellet.. Men så var det også med ro i sindet, for nu er de under lås og slå.. Vi skulle en tur op i Space needle, og se lidt på byen.. Var ude at prøve monorail. Og det må nok siges at det var nemmere at køre i den end at skulle tage bilen.. Ville en tur ind i i Ye old curiosity shop.. En butik i stil med Ripley´s - believe it or not!! Hvor der både var mumier, kaniner med horn, babyhajer i sprit, men ellers var det mest pullerværk.. Da vi pakkede for at skulle afsted herover, pakkede vi vores sommertøj, og det har ikke været varmt nok her i Seattle.. Her er det tåget og det gør det hele klamt.. Så der er ikke den store sigt, og så går man og fryser hele tiden, så det tager lidt af det sjove ved sightseeing.. Så vi tog ind på en internetcafé. Vi skulle skrive postkort, og man kan jo nok sige at det er ved at være på et hængende hår, hvis vi skulle nå det.. Sad og hyggede, skrev og drak caffe latté.. Svend ville gerne med op i Space needle, og vi er jo bare glade for at få lidt selskab, så efter et stykke tid kom Svend.. Vi gik lidt rundt.., Var inde på Piker´s Marked.. Kæmåe indendørs marked.. De er kendte for at smide fisk i hovedet på hinanden, og på kunderne.. Det så vi dog ikke så meget af, men vi kunne godt høre at det gik godt.. Der var en helt speciel stemning.. Nu var det ved at være solnedgangstid, og så var det jo her at det skulle være godt at komme op i nålen, så vi gik ned til den.. Men det var stadigt tåget så der var ikke helt til at se noget, og da der kom et hold ned deroppefra og sagde at der var en sigt på ca. 0, blev vi enige om at vi ikke ville betale 12 dollars for at køre i elevator.. Så vi skulle finde et hyggeligt sted at spise, og da vi skulle have spist på en hyggelig café ude hvor Svend bor, i går, blev det til at vi skulle derud.. Vi kom først, men det var kun fordi Svend havde brugt ret lang tid til at finde hans bil.. Og så var der denne helt vildt hyggelige café.. Der var en ret god stemning.. svend var stamkunde derinde, så det var ok at få lidt særbetjening.. Vi fik Filet Mignon, og det var helt fantastisk godt.. Kødet kunne tygges med øjenbrynene, så mørt var det.. Og så hjemmebrygget øl til.. Mums.. Et måltid der var en konge værdig.. Vi kørte hjem ved ti- halvelleve tiden, og så lige det sidste om sniperen i fjernsynet, inden vi skvattede om.... Fredag den 25. oktober. Ja, så synger ferien på sidste vers. Vi skal hjem i dag. Skulle være ude i lufthavnen senest ved 16 tiden for at aflevere bilen og skulle flyve kl. 18.55... Vi fik pakket bilen og fik checket ud fra motellet ved 11 tiden. Der var ikke de helt store planer for idag, så vi kørte over til centeret i Everett. Skulle lige ha' brugt de sidste 20 min. af vores internet tid og så skulle jeg lige ha' købet et par 5.8 GHz trådløse telefoner med hjem til Dennis. Fik shoppet lidt og fik noget at spise... vores sidste amerikanske måltid. Var blevet enige om, at vi bare ville fordrive tiden her i Everett og så kører direkte til lufthavnen. Klokken blev vist to-halvtre inden vi begav os på vej. Ramte selvfølgelig lige myldertiden så det tog lidt over en time at nå ned til lufthavnen. Nå, men nu skulle bilen jo afleveres... og det var noget af det nemmeste jeg længe havde oplevet. Der var selvfølgelig skilte da vi kom til lufthavnen med "Rentel Car Return", så det var bare at følge vejen. Da vi kom ind i parkeringshuset var der et skilt til de forskellige udlejningsfirmaer så vi kørte hen til Avis. Her kom der lige en mand med en strejkodelæser og aflæste bilens nummer, checkede om tanken var fuld, spurgte om vi havde haft problemer med bilen og udskrev en kvittering... og det var det. Meget nemt. Så skulle vi jo finde SAS checkin skranken og det var jo ikke lige den største. Stod i kø i ca. 45 min. for at checke ind. Kom igennem sikkerheds checket som jo selvfølgelig igen skulle ha' undersøgt hele min taske og ha' tændt for computeren. Nå, men vi kom da igennem. Flyvet ikke forsinket så vi satte os stille og roligt til at vente. Jeg havde ikke booket noget sæde å¨bin billet, så jegf kunne først få en plads ude ved gaten. For at vi kunne komme til at sidde sammen afleveret jeg mit bordingpas ude ved gaten og vi fik dem først tilbage da folk var begyndt at gå om bord. Vente tiden blev brugt til at få sendt de postkort vi nu engang havde fået skrevet og ellers bare slappe af. På flyet kom Pernille til at sidde ved siden af en ældre tysk/amr½erikans dame der havde været sygeplejeske de sidste 40 år, så de kunne jo godt få snakke lidt. Det hele blev dog afbrut noget brat da damen på sædet foran besvimet. Hun havde vist fået noget vin og det kunne hun åbenbart ikke tåle sammen med hendes medicin. De to sygeplejesker farede selvfølge op og fik styr på damen. Det var vist mest hende den "gamle" der fik taget kommandoen og fik styret både fly personale og den danske læge der også var ombor. Det var heldigvis ikke så slemt og efter at ha' fået tømt maven i en del af de hersens små poser der liger i sædet og fået noget ilt, var damen vist på højkant igen. Der skete ikke de helt vilde på resten af turen og vi landede planmessigt i København. Fik fundet flyveren til Århus og var hjemme i Randers ved 17 tiden. Her skal man lige være opmærksom på, at når man lige har kørt bil med automatgear i 3 uger... jaaa... så skal man lige vænne sig til at træde på koblingen igen. Men vi kom da hjem og faldt vis om efter et par timer. - SLUT - Vores kommentarer om: Motellerne: Maden: Bilerne: Amerikanerne: Politiet: Naturen: Dyrerne: Seværdighederne: Spørgsmål: Hvad er en ELK på dansk..? De er ikke så store som elge, men mere som kronhjorte.. Hvorfor er der så mange amerikanere som halter..? Hvad er der gør at barken skræller af dette træ? Hvor bliver siruppen af på amerikanske pandekager? Er dette en græshoppe eller en kakkelak? Find selv på flere spørgsmål og følg med i morgen... PS. Vi er ikke på nettet fra motellerne idet den her l.... computer ikke vil gå på nettet. Skriv til Pernille Skriv til Lars